Ny ferielov, optjening og sygdom

Ferieåret er ændret, men du og kollegaerne skal stadig kunne holde hovedferie mellem 1. maj og 30. september. Reglerne ved sygdom er fortsat de samme

Ifølge den gamle ferielov ville der starte et nyt ferieår 1. maj. Det er ændret med den nye ferielov. Nu går ferieåret fra 1. september til 31. august. Samtidig løber perioden for at afholde ferie fra 1. september til december året efter – fx 1. september 2020 til 31. september 2021. Denne periode kan vi kalde ”ferieafholdelsesperioden”.

I den nye ferielov opsparer du løbende den ferie, du skal holde i indeværende ferieår – det såkaldte samtidighedsprincip.

Det er et vigtigt udgangspunkt i ferieloven, at du og dine kollegaer skal kunne holde tre ugers ferie i hovedferieperioden fra 1. maj til 30. september.

Ferieloven pålægger derfor arbejdsgiveren i videst muligt omfang at sikre, at I har nok feriedage til at kunne holde tre ugers sommerferie. Kontakt lokalafdelingen og få hjælp, hvis du eller en kollega ikke har nok feriedage til tre ugers sommerferie.

Syg før ferien begynder

Selvom vi har fået ny ferielov, så er reglerne vedrørende erstatningsferie ved sygdom i forbindelse med planlagt ferie ikke ændret. Man er fortsat ikke forpligtet til at starte sin ferie, hvis man er syg.

Du bestemmer således selv, om du vil påbegynde din ferie eller sygemelde dig og dermed udskyde ferien. Du skal melde dig syg senest om morgenen på dagen, hvor ferien skulle starte, for at kunne udskyde ferien.

Bliver du rask under den planlagte ferie, skal du give besked til din arbejdsgiver – herunder om du ønsker at genoptage ferien for resten af den planlagte periode, eller om du ønsker at møde på arbejde.

Du har ret til at holde de manglende feriedage på et andet tidspunkt, men du har ikke krav på, at det bliver i forlængelse af den planlagte ferie. Det skal aftales med arbejdsgiveren. Hvis I ikke kan blive enige, er det arbejdsgiveren, som fastlægger ferien i henhold til ferielovens regler.

Syg under ferien

Bliver du syg under ferien, skal du melde dig syg hurtigst muligt – og allerede på første sygedag skal du kunne dokumentere sygdommen med en lægeerklæring. Du skal selv betale for erklæringen.

Når du bliver syg under ferien, er du omfattet af en karensperiode på fem dage. Det vil sige, at du ikke får erstattet de første fem feriedage med sygdom – først for den sjette feriedag og frem kan du få erstatningsferie. De fem karensdage følger optjeningen. Har du fx kun optjent 20 feriedage, vil karensperioden være tilsvarende kortere – nemlig fire dage. De fem karensdage begynder først at løbe fra den dag, du sygemelder dig – det er derfor vigtigt at sygemelde sig hos arbejdsgiveren på 1. sygedag.

Erstatningsferien placeres på sædvanlig vis efter aftale med arbejdsgiveren, hvis I kan blive enige – ellers er det din arbejdsgiver, som kan varsle, hvornår erstatningsferien skal holdes. Erstatningsferien kan holdes indtil 31. december 2021 – altså inden for ”ferieafholdelsesperioden”.

Feriefridage

Der er stor forskel, alt efter hvilken overenskomst du følger. Her gennemgår vi kort reglerne for de overenskomstområder, som omfatter flest medlemmer. Er du omfattet af en anden overenskomst, og er du i tvivl om reglerne for feriefridage, så kontakt lokalafdelingen.

Elektrikeroverenskomsten:

Retten til fem feriefridage indtræder ved kalenderårets start, og de skal holdes i kalenderåret. Betaling af feriefridagene sker fra fritvalg- og SH-opsparingen.

Er der overskydende beløb på kontoen ved årets udgang, udbetales det med den sidste løn i et kalenderår. Hvis du ikke holder feriefridagene, får du således automatisk udbetalt kompensationen.

Industriens overenskomst:

De fem feriefridage optjenes fra det nye ferieårs start – i dette tilfælde 1. september 2020, og du kan holde dem indtil 31. august 2021. Får du ikke afholdt feriefridagene, kan du kræve at få dem udbetalt, hvis du giver arbejdsgiver besked inden for tre uger efter 31. august 2021.

De offentlige overenskomster:

De særlige feriedage optjenes fortsat i kalenderåret (optjeningsåret) med 0,42 dag pr. måned, og de kan efterfølgende afholdes i perioden 1. maj til 30. april, som følger efter optjeningsåret. Afholdes dagene ikke inden udgangen af april, får du de overskydende dage udbetalt.

Indefrosne feriemidler

Din arbejdsgiver skulle have indberettet feriemidler til indefrysning, og vi opfordrer dig og kollegaerne til at gennemgå opgørelsen og sikre, at der er beregnet korrekte feriepenge.

Regeringen har besluttet, at de indefrosne feriemidler kan udbetales til borgerne, og adgangen til at søge om udbetaling er nu åben for de resterende feriemidler, som var optjent i perioden 1. september 2019 til 31. august 2020. Ansøgning om udbetaling skal ske gennem borger.dk, hvis du har NemID, og ellers på en særlig blanket, som Feriefonden har udarbejdet.

Husk at kontakte lokalafdelingen, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp i forhold til feriepenge.